Blog Image

WorkInTsukuba

Work-in-Tsukuba-experience

What did we learn in school today or actually - at work today. We'll let you know here...

Kenkyu-kai på senior high school i Tokyo

The Japanese school Posted on Tue, December 10, 2013 06:34:29

I lørdags var jeg til “lektions studie møde” i japans klassetrinsmæssige ækvivalent til “gymnasiet”. Det havde jeg glædet mig til, ikke fordi jeg som sådan beskæftiger mig med dette alderstrin i mit phd. projekt, men fordi det ville fuldende mine besøg. (Jeg har nu besøgt alle “trin” i det japanske skolesystem)

Jeg havde forinden væbnet mig med kold kaffe fra en nærliggende Family Mart, da jeg har erfaret fra andre lignede møder, at der ikke bliver severet kaffe/the, som jo er svært at undvære når man i Danmark holder møde smiley

Men dette møde viste sig at være undtagelsen:

Læg mærke til den hvide “kande” til højre for læreren! Der var både kaffe og flere slags the! Billedet er fra den efterfølgende diskussion der holdes umiddelbart efter den åbne lektion. Læreren er i gang med at give lektionen sine egne ord med på vejen.

I øvrigt sad vi i et meget nedslidt laboratorielokale, så det er ikke kun i DK der ikke bliver brugt penge på at vedligeholde bygningsmassen….

Hvorom det fysiske forhold var mindre gode, så var jeg med til to spændende åbne lektioner og diskussion. Den ene var ret tværfagligt orienteret. Eleverne præsenterede nemlig deres databehandling hvor de havde sammenlignet vejrdata for forskellige tyfoner. Matematik og geografi i skøn forening!



Lesson Study i Læreruddannelsen

The Japanese school Posted on Tue, December 10, 2013 06:15:11

I sidste uge var jeg så på tur til Joetsu for at besøge Takeshi Miyakawa, for at observere og deltage i hansekai i læreruddannelsen. Lige præcis det som ASTE-projektet har afprøver til læreruddannelsen derhjemme.

Det blev tre fantastiske dage, med besøg på en lille junior high school i Miku, 15km uden for Takada.

Jeg var med til det hele, også traditionen om at deltage i skolen frokost, som åbenbart var noget specielt for dette sted, hvor alle eleverne spiste sammen:

Os der besøgte skulle sige at par ord inden maden, hvorefter vi af en elev blev ført til bords. Super rare elever, en god stemning og en stor oplevelse.



International Skole

The Japanese school Posted on Mon, December 02, 2013 02:22:39

I fredags var jeg på besøg på Tokyo Gakugei University International Secondary School (http://www.iss.oizumi.u-gakugei.ac.jp/)

Hvortil jeg havde “kringlet” mig til at se to lektioner, og få en snak med en matematiklærer der kunne engelsk.

Timerme udmærkede sig ved dels at have en hverdagskontekst som udgangspunkt for problembehandling, dels ved at sætte fokus på elevernes korrekte matematiske fagsprog. A de timer jeg har set har de fleste tager udagnspunkt i ret interne matematiske problemstillinger.

Skolen har internationale linier hvor alle fag undervises på engelsk, det var desværre ikke sådanne timer jeg så,… øv… jeg ville ellers gerne for en gang skyld kunne forstå hvad elevernes sagde…. og de ville også gerne tale engelsk i pauserne… men ikke så meget om matematik.

Skolens matematiklærere har også selv lavet deres lærebøger!! Det var spændende at se!!



Kaffe, The og vending machines

The Japanese school Posted on Tue, November 26, 2013 03:42:41

Når man er til møde her i Japan, bliver der ikke serveret noget at drikke. Hverken, kaffe eller the, hverken kold eller varm. Det er lidt svært for en dansker som mig, der ikke tror noget kan foretages uden en kop i hånden.

Og så er det pludselig at de alletedsværværende automater med kolde drikke giver mening!! Vil du have noget, så køber du det selv i automaten.

Det sjove ved automaterne er at de alle sælger det samme: Kolde drikke. Ingen varme drikke, ingen snacks. At få en varm kop kaffe/the “to go” kan være vanskeligt, det er tilsyneladende kun noget, der har fundet indpas i større byer, hvor “StarBucks”-lignende forretninger er kommet til. Er man lidt udenfor, som f.eks. i Hakone, ved Fuji-bjerget, hvor vi var i weekenden, kan det ikke opdrives. Heller ikke ved SevenEleven, som det ellers er tilfældet i Tsukuba eller Tokyo…

Finder man så et bagerri som også sælger kaffe, er der masser af japanske turister der står i kø for at få en kop varm kaffe.

På kontoret er vi løbet “tør” for “drip coffe”, men jeg kan dufte, at der er nogle som laver deres egen varme kaffe… “i smug”

Jeg tror der er et uudnyttet marked for automater der kan lave varme drikke.



Tsukuba Summit

The Japanese school Posted on Mon, November 25, 2013 04:04:59

Jeg har just været til Tsukuba Summit. en todages konference for lærere og andre skolefolk fra Ibaraki og de omkringliggende præfekturer. Der kom en ustyrlig masse mennesker:

Klassisk konference om hvordan de gerne vil indføre enhedsskolen. Altså et samlet forløb fra 1. til 9 klasse. (Lige nu er det delt 1-6. og så 7-9.) I Tsukuba er der en enkelt skole (i Kasuga) som er samlet…

Alle “hovederne” var med… officielle taler en massé:


Men det mest spændende var at der også var åbne lektioner på mange af Tsukuba’s skoler, og jeg var taget til Takezono Hiagshi Junior High School, hvor jeg overværede to fantastiske matematiktimer. Det var med to-lærerordning og en hidtil uset grad af diskussion mellem grupper af studerende. Gruppesamtale havde jeg ikke set før i nogen matematiktime! Så det var nyt, og ikke så sædvanlig, tror jeg!!


Jeg har optaget 8 GB video fra disse meget spændende timer!!

De havde også et motto på skolen: Creative Takezono! Og det lader til at holde stik… ihvertfald kreativt i forhold til hvad jeg ellers har set.



Azuma elementary

The Japanese school Posted on Tue, November 19, 2013 07:04:55

Den tidligere omtalte Junior High School har også en pendant på begynder og mellemtrin. Og her har jeg også været for at overvære både matematik og science-lektioner.
Igen er det lidt svært med billeder af personer, så her er et hæfte smiley

Der danner sig et billede af at science-lektioner typisk er ret meget som natur/teknikundervisningen i Danmark, hvorimod matematikundervisningen er mere anderledes…



Lesson Study Meeting på Otsuka

The Japanese school Posted on Wed, November 13, 2013 02:46:26

Her i Japan går man også i skole om lørdagen, i hvert fald hvis man går i junior high school. (De bruger amerikansk inspirerede betegnelser, når de skal sige hvilken skole der er tale om)
Og så er lærerne jo også på arbejde, og så kan man jo passende holde Lektionsstudiemøder på denne ugedag.

Det er et tilløbsstykke for lærere fra hele landet. Dette var 41. gang det blev afholdt, og jeg var med sammen med en kollega fra CRICED, der kunne oversætte for mig. Folk er i deres bedste tøj, og heldigvis havde jeg også trukket i jakkesæt og slips den dag.

Dagen startede med oplæg og taler, og gik så over i “open lessons” alle fag, hvor jeg valgte at følge matematik:

For mig var det ret fantastisk, for jeg var med til alt det jeg kun har set på billeder og film hjemmefra. Og det er lidt sjovt at tænke på, at vi i ASTE-projektet havde reservationer over at være 12 personer til at observere, for her er vi snildt 40 observatører ud over eleverne. (Og der er 40 yderligere observatører som sidder i et tilstødende lokale og blot ser videotransmission)

Derefter var der reflektion og præsentation af forsksning som var blevet lavet på skolen.

Og så var der mad og drikke i den traditionelle afslutning på en god lektionsstudiedag:
Meget festligt, god stemning og rigeligt med øl smiley

Vi bør virkelig prøve at leve noget tilsvarende når ASTE-holdene er kommet godt i gang. Kampai!



Azuma skolen

The Japanese school Posted on Tue, November 12, 2013 07:55:26

Ok, noget siden jeg har lagt noget på denne blog, men det er mest fordi jeg har travlt. Jeg her nemlig virkelig fået gang i skolebesøgene.

I dag har jeg været til to science timer og to matematiktimer på en overbygningsskole (7-9.kl. )

Igen må jeg ikke bare ligge billeder af eleverne, så I må nøjes med et billede fra lærerværelset:


Hvor der også lige blev rettet an til frokost for lærerne:

Ellers så jeg nogle spændende lektioner…



Next »